Betingelser

1)      Tilmelding

1.1   Så snart tilmeldings-formularen er udfyldt, vil begge spillere modtage en midlertidig bekræftelses mail.
1.2   Når betaling af tilmeldingsgebyret er synligt, vil begge spillere modtage en endelig bekræftelse på tilmelding. Efterfølgende vil holdnavnet være synligt på Beerpongliga.dk senest en uge inden sæsonstart.
1.3   Det er kun muligt at tilmelde ét hold.
1.4   Det er kun muligt at tilmelde sig fra ét kollegium
1.5   For at deltage med ét hold, SKAL begge spillere være fyldt 18 år. Ved tilmelding indviger du i, at begge spillere er minimum 18 år.
1.6   Det er muligt at have en substitut på et hold, dog er der kun præmier til to på holdet.
1.7   Alle rækker og hold er unisex. Det vil sige pigehold, drengehold og mixhold er blandet sammen.
1.8   Ved tilmelding modtager alle hold originalt udstyr der også bliver brugt i Las Vegas. Dette inkluderer 11 cups, 2 bordtennisbolde og én rack til at samle kopperne. Der vil blive udsendt mere information omkring forsendelse inden ligaen starter.
1.7   Tilmelding er kun åben for kollegier der ligger i postnumrene:   1000-1999, 2000, 2100, 2300, 2400, 2450, 2500, 2770, 2850 – Listen over kollegier kan findes under “tilmeld”.

2)      Afvikling

2.1 Alle kampe og tilhørende tidspunkter vil blive offentliggjort i programmet én uge inden sæsonstart.
2.2 Alle spillere bliver tilknyttet en fælles facebookgruppe, eller en enkeltstående begivenhed vedrørende en bestemt kamp, hvor de kan skrive med hinanden omkring evt. mødested, tidspunkt (hvis de skal være der lidt før), udveksle kontaktinformationer mv. Dette bliver oprettet én uge inden sæsonstart og alle spillere vil modtage en mail om det.
2.3 Hvis et hold ikke har mulighed for, at spille den pågældende dag eller tidspunkt, er det op til holdet selv at tage kontakt til modstanderholdet og prøve at finde et andet tidspunkt. Dette kan gøres via den oprettede facebook-gruppe.
2.4 Hjemmeholdet afvikler kampen.
2.5 Det er op til hjemmeholdet, at melde ud i god tid, hvis der er noget udeholdet skal være særligt opmærksom på, eksempelvis hvis spillestedet er svært at finde etc.

3)      Indberetning

3.1 Det er altid vinderholdet der indberetter kampresultatet.
3.2 Hvis en kamp er endt uafgjort, er det hjemmeholdet der indberetter resultatet.
3.3 Hvis ét hold er uenig i resultatet, skal dette indberettes senest 7 dage efter afviklingen af kampen.
3.4 Indberetning sker via kontakt@beerpongliga.dk. Husk at opgive kampnr. samt hjemmeholdets resultat først.
3.5 Hvis vinderholdet ved en fejl har indberettet et forkert resultat, skal der sendes en mail til kontakt@beerpongliga.dk med kampen og det rigtige resultat.

4)      Aflysning

4.1 Hvis et hold aflyser en kamp, skal der tages kontakt til modstanderholdet. Dette kan gøres ved at skrive til kontakt@beerpongliga.dk eller skrive til holdet via facebookgruppen. Husk at oplyse kamp nr.
4.2 Hvis et hold aflyser tre kampe i træk, vil det bliver diskvalificeret fra puljen.
4.3 ved diskvalificering vil holdet tabe resten af kampene 0-3.

5)      Regler og krav for borde, cups, bolde og drikkevarer.

5.1  Hjemmeholdet skal stille et bord til rådighed, der lever op til kravene om 240 cm  x 60 cm x 70 cm og må maksimalt variere med 10 cm. i længde, bredde og højde.
5.2 Bordet behøver ikke være et officielt beer pong bord, men skal i så fald leve op til de skrevne kravfor bord skrevet foroven.
5.3 Der skal spilles med de tilsendte officielle cups.
5.4 Der skal spilles med bordtennisbolde.
5.5 Bolden skal kunne bounce på bordet, dvs. der må ikke være noget i vejen for dette så som dug, ujævnheder mv.
5.6 Der spilles med 2 øl i kopperne pr. runde.
5.7 Der spilles med 10 kopper i hver runde.
5.8 De stables nedefra og op, med 4,3,2 og 1.
5.9 Der spilles bedst ud af 3 runder pr. kamp.
5.9.1 Begge hold skal medbringe deres egne cups og rack, samt 6 øl (da dette er det maksimale der kan blive brugt pr. hold).

6)      Point og vinderhold

6.1 Beerpong ligaen spilles ligesom enhver anden liga med pointgivning, tabeller og rækker.
6.2 Der gives 3 point for sejr. 1 point for uafgjort og 0 point for tabt.
6.2 Hver række vil bestå af mellem 6 og 10 hold alt efter antallet af tilmeldinger.
6.3 Som udgangspunkt vil de 1-2 bedste fra hver række, alt afhængig af antal tilmeldinger, gå videre til det endelige finale event.
6.5 Ved pointlighed tælles der efter scoren.

7)      Billeder og video

7.1 Der vil være fotografer ude til nogle af kampene og tage billeder til hjemmesiden og facebook-siden.
7.2 Holdene kan tage billeder af kampen og indsende dem til kontakt@beerpongliga.dk eller uploade dem på facebook-siden. De fleste bliver lagt på beerpongliga.dk
7.3 Der er mulighed for at indsende videoer af en kamp, som også kommer på hjemmeside og facebookside.
7.4 Ved at deltage i Beerpong ligaen, giver man samtykke til, at beerpongliga.dk må benytte billeder og videoer som led i markedsføring af beerpongliga.dk. Hvis man ønsker at få fjernet et billede eller en video, vil vi respektere dette.

8)      Finale og præmier

8.1 De to bedste hold fra hver række mødes til en kæmpe finale d. 27. marts. Sted og tidspunkt bliver annonceret hurtigst muligt.
8.2 Det samlede vinderhold kommer på Wall of Fame på hjemmesiden, med tekst og billeder af hold og præmier.
8.3 Der vil være præmier til alle hold der kommer til finalen og de største præmier bliver selvfølgelig til nr. 1,2 og 3.
8.4 Der vil også være mulighed for at vinde præmier på andre måder, eks. bedste trickskud, bedste upload af billeder. Dette vil blive annonceret hurtigst muligt.
8.5 Ligaen vil kun blive gennemført ved minimum 25 tilmeldte hold. Den garanterede præmiepulje vil altså derfor først være garanteret ved minimum 25 hold.

9)      Sikkerhed og skader

9.1 Beerpongliga, dets stifter, ejer, sponsorer og øvrige interessenter kan ikke holdes ansvarlige for eventuelle materielle, personlige skader eller andre skader, som er afviklet igennem beerpongliga.
9.2 Beerpongliga er en formidlingsportal for ligaen og kan ikke holdes ansvarlig for hvad der sker under kampene.
9.3 Det er holdets eget ansvar af afvikle turneringskampene. Hvis du ikke føler dig tryg ved en kamp, er det dit ansvar at aflyse eller rykke den og indberette det til Beerpongliga via kontakt@beerpongliga.dk
9.4 I henhold til turneringsreglementet er det et krav, der spilles med øl for, at det skal være lige for alle deltagende hold.
9.5 Alle deltagere skal være fyldt 18 år for at deltage.